Så blev det endelig tid til en ny sæson. Sommerferien har været lang og god, og vi har kun trænet en smule for at holde den mest basale form på plads.
Nu er vi klar til at tage imod nye medlemmer! Samtidig håber vi, at 2022 bliver året, hvor vi kan komme tilbage til at være flere til træning efter nogle hårde år med corona.
Vi har i år lavet en omprioritering af vores børne- og ungeafdeling. Det betyder, at vi desværre ikke længere har børnehold, men at vi lægger flere kræfter i vores unge og voksne. Fordelingen ser ud som følger:
juniorer (12-15 år)
unge (16-17)
voksen (18+)
Skulle du have lyst til at prøve aikido i en forening, som både tager dig og træningen seriøst, så kontakt os og prøv at være med. Det kræver intet at være ud over nysgerrighed og almindeligt træningstøj.