Kort om Aikido

Kunne du tænkte dig at prøve noget nyt og lidt anderledes? Så kunne aikido meget vel være for dig eller dine børn - og vi er som forening klar på at hjælpe dig godt på vej! Aikido er en fredelig kampkunst uden konkurrencer, og som er 100% baseret på selvforsvar. Bevægelserne er ofte cirkulere og kolliderer aldrig med modstanderens angreb. Principperne bygger på vinkler, balancebrydning og timing der tilsammen gør det muligt, at en lille person kan flytte en stor. Teknikkernes udførsel består ofte af kast og låseteknikker og kan udføres uanset, hvilken størrelse man har. Dertil har man også forsvarsteknikker mod sværd, stav og kniv. I Svendborg Aikido Skole arbejder vi med fokus, et højt teknisk niveau og så hjælper vi hinanden på vej - også når man er helt ny!

Aikido udvikler både ens mentale velvære, men det gør også kroppen stærkere, hurtigere og mere fleksibel.