Begynde til aikido

Hvorfor starte til aikido?
Man skal starte til aikido, hvis man har lyst til at lære at forsvare sig selv på en ikke-voldelig måde. En anden god grund kunne være, at man har lyst til noget fysisk aktivitet, som har mere variation og mental udfordring end f.eks. et fitnesscenter.

Er det svært? 
Aikido er svært! Ligesom alt andet nyt, så tager det tid at lære aikido. Andet ville være mærkeligt og selv efter lang tids træning, er der stadig mange ting, som er vanskelige. Det er det, som gør, at man træner i mange år. Med tiden er der dog mange ting, som bliver lettere, og man begynder at kunne lave teknikkerne med mere kraft og i højere tempo.

Hvad kræver det af mig? 
Det kræver først og fremmest lyst, tid og nysgerrighed. En anden vigtig ting er ydmyghed. Man skal have lyst til både at lytte og lære, da det er det grundlæggende i aikido. Kvinder, mænd og børn kan træne aikido. Religion, farve eller størrelse er ikke afgørende. Tøj kan klares med almindeligt træningstøj det første lange stykke tid.

Hvordan kommer jeg i gang? 
Ring eller skriv til:
mail: info@svendborg-aikido.dk
Tlf.: 22968037
Du er også altid velkommen til at komme og kigge på. Se Træningssted.